KENDT SKUESPILLERINDE UDSTILLER PÅ MELLERUP EFTERSKOLE

Lone LindorffNørhald Kunstforening har 3. maj fornøjelsen at præsentere en udstilling med billedkunstneren og skuespilleren Lone Lindorff.

Der er fernisering lørdag den 3. maj kl. 14 – 16 i Mellerup Efterskoles Foyer.  Alle er velkomne, og der bydes på musikalsk underholdning og en forfriskning.   Udstillingen kan efter ferniseringen ses indtil den 12. juni på alle hverdage fra kl. 14 – 17.

LONE LINDORFF UDSTILLER I MAJ OG JUNI HOS NØRHALD KUNSTFORENINGEN

Lone Lindorff har udstillet sine billeder i Japan, Korea, Polen, England og USA. Ved en længere rejse til Indien i 2004 blev det til udstillinger i fem storbyer, sammen med indiske og danske kunstnere. Hun har solgt sine billeder i mange dele af verden, og udstillet på gallerier i Jylland og i København. Hun er nu fast tilknyttet Galleri Claus C. Kbh.

 

Lone bevæger sig inden for et ekspressivt, koloristiske billedsprog. Hun arbejder med collagen, olie og akryl på lærred på sine ofte store lærreder.

Mange i Lone Lindorffs familie har været ansat ved Århus Teater. Vi behøver blot at nævne Per og Jørgen Buckhøj. Hun er selv uddannet skuespiller fra Old Vic Teatrets elevskole i England, og har arbejdet med teater, som skuespiller, dramatiker og instruktør, samt i 1994 produceret tv-programmer for LO til lokal tv-stationerne i Danmark. Efter sin debut på Århus Teater, har hun spillet på stort set alle teatrene i Danmark.

Lone modtog i 1973 filmkritikkernes ”Bodil”- pris for sin rolle i ”Man skulle være noget ved musikken! Medvirkede i ”Den forsvundne fuldmægtig” , og repræsenterede begge film ved filmfestivallen i Berlin samme år. Lone Linddorff har medvirket bl.a. i film- og TV-produktioner som: Bille Augusts ”Zabba”, ”Tro håb og kærlighed” og – ”Åndernes hus”, hvor hun spillede sammen med Myrel Streep og Jeremy Irons. Hun medvirkede i 18 afsnit af TV”s Morten Korch-serie, – ”Den femte kvinde” på svensk TV, – ”Anna Pihl”, ”Klovn”, – ”Lærkevej” ”Idioterne” , ”At klappe med een hånd”, ”Et rigtigt menneske” , Rene hjerter”, Superbror” og ”Fri os fra det onde”. Hun har skrevet dramatik og børnebøger. Men frem for alt har Lone Lindorff i de sidste mange år haft maleriet som sit primære kunstneriske virkefelt.

Yderligere oplysninger kan ses på hendes hjemmeside www.lonelindorff.com

Læs mere på http://www.noerhaldkunstforening.dk/