Nyheder
Læs de seneste nyheder fra støtteforeningen
Læs de seneste nyheder fra støtteforeningen
Kære forældre og venner af Mellerup Friskole & Naturbørnehus.
Støtteforeningen er i fuld drift og arbejder på højtryk for at bidrage til det dejlige børneliv i børnehusets og på friskolen.
Medlemmer af bestyrelsen er følgende:
Tea Storgaard Juncher – kasserer (Astrid-3 kl./Marius 5.), Mette Bahnson Johannessen (Sarah-3 kl.), Edith Vandet Kristensen (Emil- BH og Oskar 2-kl.), Mia Krogh Andersen (Clara- BH og Sander- 2 kl.) og Connie Mønster Nielsen (Markus- 3 kl. )
Foreningens formål er at støtte:
-med specielle aktiviteter, der kan gøre hverdagen mere sjov, lærerig eller spændende. -ved begivenheder i friskolen eller børnehuset, som kalder på ekstra hjælp.
-ved at ansøge fonde til udbygning og forbedringer på friskolen og i børnehuset.
Foreningens kapital skal komme fra fonde, donationer fra virksomheder samt fra medlemsgebyrer/donationer.
– Støtteforeningens primære mål med at søge fonde er at rejse kapital til nye/forbedrede fysiske rammer for børnehuset og friskolen.
– Som virksomhed kan man enten støtte foreningen med et engangsbeløb eller ved at finansiere specifikke små og store ønsker fra børnehuset og friskolen. Virksomheden har mulighed for at få sit logo på de finansierede ønsker som f.eks. el-cykler til børnehuset eller IT udstyr til skolen. Som støttende virksomhed bliver man nævnt i støtteforeningens medlemsbrev, hvilket bliver udsendt regelmæssigt. Virksomheden bliver ligeledes nævnt på hjemmesiden www.mellerupfriskole.dk og i foreningens Facebook gruppe ”Mellerup Friskole & Naturbørnehaves Venner”. Kontakt os for yderligere information.
Familier med børn i børnehuset eller på friskolen bliver automatisk medlemmer af foreningen ved indmeldelse og skal aktivt fravælge medlemskab, såfremt dette ikke ønskes.
Man bliver medlem af støtteforeningen ved at indbetale minimum 50 kr. pr. person på nr.76333 via Mobile Pay eller ved overførsel på 9365-0012537476/Sparekassen Kronjylland. Noter venligst Jeres navn, tlf. nr. og E-mailadresse ved overførslen, uanset om det er via bankoverførsel eller Mobile Pay.
Vi i støtteforeningens bestyrelse vil på forhånd sige Jer mange tak for Jeres støtte. Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Mellerup Naturbørnehus & Friskoles Venner